Derfor skal du bruge en VPN, når du surfer på nettet

Mange mennesker er med god grund rigtig optagede af at beskytte deres identitet samt sårbare oplysninger, når de surfer på nettet. Af denne grunde er de såkaldte VPN-tjenester da også blevet uhyre populære de seneste år. VPN står for ”Virtual Private Network”, og er faktisk et af de vigtigste redskaber til at beskytte dit privatliv på internettet – og ikke mindst hvis du er tilkoblet et offentligt WiFi-netværk.

En VPN findes i to udgaver; en gratis og en betalt udgave. Og det kan lige så godt siges med det samme, at du får en langt bedre beskyttelse med den betalte udgave. En VPN er desuden også en effektiv måde at streame indhold fra lande, der normalt ikke vil kunne streames fra Danmark (og omvendt).

Hvordan fungerer en VPN?

Man bør overordnet set tænke på en VPN som et beskyttelsesskjold mellem din computer og en hjemmeside du besøger på nettet. Når du besøger en hjemmeside med en VPN, så vil din trafik passere gennem VPN serveren, der er placeret i et andet land (f.eks. USA eller Indien). Dette betyder dermed, at du vil surfe fra det pågældende land, og din identitet sløres dermed.

Det er nemlig uhyre vanskeligt for andre at iagtage din adfærd på denne måde, og det vil udelukkende være dig selv, din VPN-udbyder og den hjemmeside du besøger, der kender noget som helst til dine aktiviteter. Ved at anvende en VPN gør du dermed livet rigtig vanskeligt for ondsindede hackere, der normalt vil være på udkig efter f.eks. at stjæle dine log ind eller bankoplysninger.

Stream indhold fra blokerede lande

En VPN er desuden et fantastisk redskab til at få adgang til indhold i blokerede lande, såsom f.eks. Storbritannien. Hvis du nogensinde har forsøgt at afspille enten BBC eller ITV’s medieafspillere, så har du uden tvivl oplevet at dette desværre ikke kan lade sig gøre. Med en VPN kan du nu let omgå regionale begrænsninger, idet hjemmesiden lader sig narre til at tro, at du rent faktisk befinder dig i netop Storbritannien.

Det fungerer naturligvis også omvendt med en VPN. For hvis man som dansker f.eks. skulle være på ferie i Peru, så kan man med en VPN naturligvis også få adgang til DR’s medieafspiller. Danmarks Radio tillader nemlig ikke at man streamer flertallet af deres programmer fra Machu Picchu.

Er en VPN virkelig 100% anonym

Selvom en VPN er et fantastisk værktøj til at opnå anonymitet på nettet, så er de desværre ikke 100% skudsikre. En VPN er desværre ikke 100% effektiv, hvis man skulle være så uheldig at være bosat i et land med en undertrykkende regering, og ønsker at omgå den nationale censur. Man kan selvfølgelig stadig besøge de forbudte sociale medier med en VPN, men man bør dog nok være forberedt på at landets regering er klar over det – men vælger at vende et blindt øje til det.

En VPN er nemlig først og fremmest designet til at kunne håndtere den passive overvågning, der er at finde overalt på nettet. Men hvis der til gengæld er tale om en mere aggressiv og aktiv form for overvågning, så vil en VPN desværre for det meste ikke kunne fungere som bolværk. En fjendtligsindet regering vil nemlig være langt mere omhyggelige med at få adgang til deres borgeres oplysninger og adfærd end vores folkevalgte politikere på Christiansborg.

Ofte vil en sådan regering endda i det skjulte installere overvågnings software på folks computere, og det kan en VPN desværre ikke hamle op med. Desuden afhænger en VPN’s effektivitet også af, hvilken udbyder du vælger. Læs derfor anmeldelser på nettet, og sørg for at vælge den med de bedste anmeldelser.

Konklusion

Sand anonymitet på internettet er vanskeligt at opnå – selv med en VPN. Men hvis man blot er en gennemsnits internetbruger, så vil en god VPN i langt de fleste tilfælde være mere end rigeligt til at klare skærene. Desuden har en VPN en yderligere begrænsning i forhold til de mange annoncer på nettet. Ved at anvende en VPN slipper man nemlig ikke for annoncer, men vil blot bombarderes med annoncer fra VPN-serverens land.

Rate this post