VPN Sikkerhed går hånd i hånd med gode beslutninger
Indholdsfortegnelse
VPN Sikkerhed går hånd i hånd med gode beslutninger
I denne artikel vil vi fortælle dig, hvordan en VPN giver dig beskyttelse og sikkerhed på internettet. Man kan aldrig være helt beskyttet på The World Wide Web, men en VPN giver dig en vis sikkerhed over for potentielle onde aktører.
VPN sikkerhed: Uden en VPN er man ikke helt sikker
Hvorfor er man ikke sikker på internettet uden en VPN? Hver gang du besøger en hjemmeside uden VPN, så er din IP-adresse tilgængelig. Det vil sige, at alt det du laver på internettet kan føres tilbage til dig. Uden en VPN har man altså ikke fuld privatliv, da folk kan læse ens IP-adresse, hvilket kan være første skridt til at få flere oplysninger om dig. Uden en sikker beskyttelse fra en VPN, er ens IP-adresse altså synlig og sandsynligheden for at blive hacket en smule større.
Hvad gør en VPN sikker?
En VPN sørger for at du er beskyttet, når det kommer til din færden på internettet. I stedet for at dele din IP-adresse med internettet, deler du i stedet en servers ip-adresse. En VPN giver dermed god sikkerhed gennem mere privatliv. Det vil altså sige, at du ikke kan identificeres af den IP-adresse, da det du foretager dig på nettet ikke kan føres tilbage til dig. Udover det, så er alt den data der udveksles mellem dig og VPN-serveren krypteret, så derfor er du godt beskyttet og kan derfor sikkert bevæge dig på nettet via en VPN.
Hvad med inkognito mode?
Du spørger måske dig selv “Har jeg virkelig brug for en VPN, når min browser har inkognito mode?”
Svaret er, ja.Inkognito mode giver ikke samme beskyttelse og sikkerhed som en VPN. Inkognito mode, gør at ens data ikke bliver opbevaret på din egen enhed, som f.eks. cookies, men den sørger ikke for at data ikke bliver delt mellem dig, din internetudbyder og potentielle hackere, som stadig kan overvåge dine data gennem inkognito mode. Man er altså ikke beskyttet på samme måde, som hvis man har en VPN.
VPN alene er ikke nok – vær opmærksom, når du browser
Dog er sikkerhed og beskyttelse på nettet mere end bare en VPN. Man kan aldrig være fuldt beskyttet af en VPN, da der er mange måder som hackere prøver at snyde en på. Internettet er fyldt med farlige links, og vi ser stadig flere og flere phishing-angreb, hvor hackere prøver at få dig til at klikke på links og dele din personfølsomme oplysninger med dem. Det er derfor vigtigt, at man altid er opmærksom, når man browser rundt på internettet. Derfor er det også vigtigt at træne medarbejdere i virksomheder i IT-sikkerhed og persondata.
Dette er vi hos CyberPilot eksperter i. Gennem Awareness-træning og Phishing-træning hjælper vi virksomheder med at skabe en stærk IT-sikkerhedskultur i virksomheder. CyberPilot udbyder phishing-træning og Awareness-træning, som hjælper medarbejdere til at blive mere opmærksomme på persondata og it-sikkerhedstrusler i hverdagen.